MASTERDATA-BEGREBER for uddannelsesområdet
Masterdata-begreberne for uddannelsesområdet er godkendt pr. 3. juli 2019 af Det Strategiske Digitaliseringsudvalg (DSD). Desuden har udvalget godkendt en ændring for begrebet Modul pr. 29. juni 2021.I februar 2023 har masterdata-begreberne for uddannelsesområdet fået et serviceeftersyn. Det er vurderet, at serviceeftersynet ikke har krævet fornyet godkendelse, da der udelukkende er foretaget en række præciseringer og opdateringer af udfaldsrum og eksempler til dokumentationen for begreberne.
Ændringer fra version 1.002 til version 1.003:
Alle begreber
- Alle begreber havde tidligere den foranstillede markør 'AAU-', som skulle indikere, at begrebet var et masterdata-begreb. Det er besluttet at markøren skal udelades, da navnet på begrebet med AAU foran ikke afspejler den måde, det omtales på. Eksempelvis vil begrebsnavnet 'AAU-Uddannelse' fremover være 'Uddannelse'
- Attributten Uddannelses-Gateway-ID bortfalder som information for alle begreber, da attributten primært er relevant i Uddannelsesgateway
- Der er tilføjet mere grundig dokumentation af attributter for alle begreber
Uddannelse
- Definition: I definitionen af Uddannelse indgik formuleringen "et selvstændigt, afrundet uddannelsesforløb ". Det er ændret til "et selvstændigt, afrundet forløb". Årsagen til ændringen er, at Uddannelsesforløb er navnet på et masterdata-begreb, og det derfor kunne skabe misforståelser, når ordet "uddannelsesforløb" indgik i definitionen for begrebet Uddannelse.
Uddannelsesversion
- Definition: I definitionen slettes sætningen "Hvis en af uddannelsens attributter ændres, er der tale om en ny version af uddannelsen". Der er per 1. februar 2023 implementeret ændringer i Uddannelsesbasen i forhold til, hvor meget værdierne for en attribut må ændres, før at en ny version af en uddannelse oprettes. Der skal nu mere til end tidligere, hvilket er årsagen til ændringen af definitionen for Uddannelsesversion.
- Forklaring: Til forklaringen er der tilføjet, at Studieservice beslutter, om en ændring af en attribut for en uddannelse skal udløse en ny uddannelsesversion samt at der således kan foretages ændringer, som ikke udløser en ny uddannelsesversion.
- Relation: Formuleringen "En AAU-Uddannelsesversion kan have en eller flere AAU-Specialiseringer" er ændret til "En Uddannelsesversion kan have ingen, en eller flere Specialiseringer"
Specialisering
- Forklaring: Forklaringen af, på hvilket tidspunkt en specialisering kan være placeret er omformuleret
- Relation: Formuleringen "En AAU-Uddannelsesversion kan have en eller flere AAU-Specialiseringer" er ændret til "En Uddannelsesversion kan have ingen, en eller flere Specialiseringer"
- Eksempler: Eksemplerne er opdateret, så de nævnte specialiseringer er aktuelle anvendte specialiseringer
- Udfaldsrum: Der er tilføjet en række mulige udfaldsrum. Blandt andet mulighed for 8. semester for erhvervskandidatuddannelser, der ikke tidligere var en mulighed og derfor ikke var nævnt som udfaldsrum
Semesterforløb
- Definition: I definitionen af Semesterforløb tilføjes det, at et semesterforløb kan beskrive et forløb på to semestre
Modulgruppe
- Definition: Omformulering af definitionen, så den sprogligt er lettere at forstå
- Forklaring: Omformulering og præcisering af forklaringen. Det er desuden tilføjet, at de specifikke moduler, som en modulgruppe består af, ofte vil blive ændret over tid (fx fra et semester til det efterfølgende semester)
- Accepterede termer: Valgfagsmodul fjernes, da termen anvendes til at beskrive et enkelt modul, ikke en modulgruppe
- Relationer: Det tilføjes, at samme modulgruppe kan indgå i flere semesterforløb
Prøve
- Eksempler: Eksemplerne er opdateret, så de nævnte prøver er aktuelle anvendte prøver
Ændringer til enkelte begreber udløser en ny version for samtlige begreber. Denne fremgangsmåde er valgt for at mindske kompleksitet og sikre konsistens ift. referencer til versioner af begreberne. Det vil sige at der fra version 1.002 til version 1.003 er sket ændringer for de begreber, som fremgår ovenfor, mens de resterende begreber blot har fået et nyt versionsnummer.
Permanent URL til version 1.003: https://www.masterdata.aau.dk/begreber/1.003_Uddannelsesomraadet