Masterdata-begreber for Uddannelsesområdet i version 1.001

1.001 Uddannelsesområdet

• +

  Grafisk overblik over begreber for 1.001 Uddannelsesområdet

  Illustrationen nedenfor angiver hvordan masterdata-begreberne for uddannelsesområdet er forbundet, og hvordan de er relateret til hinanden.

  Der tages forbehold for eventuelle senere ændringer og tilføjelser i strukturen. Illustrationen opdateres løbende. Samtidig skal det fremhæves, at der er tale om en grafisk repræsentation på overordnet niveau, hvorfor detaljegraden er lav.

  Klik på illustrationen for fuldskærmsvisning

   

  Forklaring af illustrationen

  

  Klik på illustrationen for fuldskærmsvisning

  Udsnit a

  De sorte streger i illustrationen angiver forbindelser mellem to eller flere begreber, og den firkantede rude angiver, hvordan relationen mellem begreberne skal læses. Det begreb, som firkanten er placeret ved, er det overliggende begreb, som det forbundne begreb indgår i, f.eks. indgår AAU-Prøve i det overliggende begreb AAU-Modul.

  Udsnit b

  En sorte firkant angiver, at der er tale om et begreb, som skal indgå i det overliggende begreb, f.eks. vil et AAU-Uddannelsesforløb altid indgå i en AAU-Studieordning.

  Udsnit c

  En hvid firkant angiver, at der er tale om et begreb, som kan indgå i det overliggende begreb, f.eks. kan et AAU-Modul indgå i en AAU-Modulgruppe, men kan også indgå i et AAU-Semesterforløb.

  Udsnit d

  Begrebet AAU-Uddannelsesversion indeholder fire udbudsformer; 1-faglig, sidefag, centralfag og tilvalgsfag. Udbudsformerne er placeret inde i masterdata-begrebet, da de ikke er selvstændige masterdata-begreber, men udfaldsrum for, hvordan en uddannelse udbydes på AAU.

• +

  1.1.001 AAU-Uddannelse

  Definition

  En uddannelse på Aalborg Universitet er et selvstændigt, afrundet uddannelsesforløb på et fastsat antal ECTS-point, inden for et eller flere fagområder, og er baseret på Aalborg-modellen for problembaseret læring (PBL). En uddannelse er ministerielt godkendt.

  Forklaring

  Masterdata-begrebet ’AAU-uddannelse’ dækker alle uddannelser på Aalborg Universitet, undtaget er ph.d.-uddannelser og Adgangskursus.

  Type/udfaldsrum

  Bachelor- og kandidatuddannelser, uddannelser på deltid, masteruddannelser, professionsbacheloruddannelser, erhvervskandidatuddannelser, diplomuddannelser

  Eksempler

  Bacheloruddannelsen i Dansk, Kandidatuddannelsen i Historie, Professionsbacheloruddannelsen Socialrådgiver, Masteruddannelsen i Bioteknologi, Erhvervskandidatuddannelsen i Revision, Diplomuddannelsen HD

  Accepterede termer

  Uddannelse

  Dataejer

  Jesper Bjørn Gorm Poulsen, Sekretariat og Uddannelsesjura, Studieservice

  Autoritativ kilde

  Uddannelsesbasen

  Navn i autoritativ kilde

  DegreeProgramme

  Relationer

  En AAU-Uddannelse findes i mindst én AAU-Uddannelsesversion

  Attributter

  • Uddannelses-gateway-ID
  • Uddannelses-ID
  • Uddannelsesversioner

  Obs. der kan være attributter for masterdata-begrebet, der ikke har karakter af masterdata og som derfor ikke fremgår i denne oversigt.

  Godkendt

  Det Strategiske Digitaliseringsudvalg, 3. juli 2019

• +

  1.2.001 AAU-Uddannelsesversion

  Definition

  En uddannelsesversion er en specifik version af en uddannelse, på et givet tidspunkt, på Aalborg Universitet. Hvis en af uddannelsens attributter ændres, er der tale om en ny version af uddannelsen.

  Forklaring

  Alle uddannelser findes i mindst én version. Versionen er et udtryk for, hvordan uddannelsen ser ud, har set ud, eller vil se ud på et givet tidspunkt.

  Hver version har tilknyttet et unikt Uddannelsesversions-ID, samt en dato for, hvornår den pågældende version er/har været eller vil være gældende fra (se attributterne 'Gældende fra' og 'Gældende til'), således at det er muligt at skelne de forskellige versioner fra hinanden.

  Type/udfaldsrum

  Aktuel version af en uddannelse, historisk version af en uddannelse, fremtidig version af en uddannelse

  Eksempler

  Bacheloruddannelsen i Kommunikation og digitale medier (gældende fra: 09.05.2017, gældende til: 6.12.2018, status: historisk), Bacheloruddannelsen i Dansk (gældende fra: 09.05.2017, gældende til: - , status: gældende), Kandidatuddannelsen i Anvendt Filosofi (gældende fra: 01.02.2021, gældende til: - , status: fremtidig)

  Accepterede termer

  Uddannelsesversion, Version af en uddannelse

  Dataejer

  Jesper Bjørn Gorm Poulsen, Sekretariat og Uddannelsesjura, Studieservice

  Autoritativ kilde

  Uddannelsesbasen

  Navn i autoritativ kilde

  DegreeProgrammeVersion

  Relationer

  En AAU-Uddannelsesversion, beskriver en AAU-Uddannelse på et givet tidspunkt. En AAU-Uddannelsesversion kan have en eller flere specialiseringer, og desuden have en eller flere udbudsformer, som har indflydelse på AAU-Uddannelsesversionens AAU-Uddannelsesforløb. En AAU-Uddannelsesversion er beskrevet i en studieordning.

  Attributter

  • Uddannelsesversions-ID
  • Uddannelses-gateway-ID
  • Uddannelses-ID
  • Gældende fra
  • Gældende til
  • Uddannelsens navn (DK)
  • Uddannelsens navn (EN)
  • Godkendt titel (DK)
  • Godkendt titel (EN)
  • Hovedområde
  • Hovedfakultet
  • Adgangsbegrænsning
  • Uddannelsestype
  • ECTS
  • Akademisk grad
  • Akkrediteret
  • Optagelsestidspunkt
  • Aktuel udbudsstatus
  • UDD kode
  • AUDD kode
  • Prækvalificeret/godkendt
  • Specialiseringer
  • Sprog
  • Studienævn
  • Taxameterindplacering
  • Udbudssted
  • Udbydes som
  • Censorkorps
  • KOT kode
  • Aktivitetsgruppekode
  • Institut (nuværende: Skole)
  • Internationalt samarbejde
  • Historiske versioner

  Obs. der kan være attributter for masterdata-begrebet, der ikke har karakter af masterdata og som derfor ikke fremgår i denne oversigt.

  Godkendt

  Det Strategiske Digitaliseringsudvalg, 3. juli 2019

  Udbudsformer

  1-faglig

  Definition

  En uddannelse udbudt som 1-faglig består af kun ét samlet uddannelsesforløb.

  Forklaring

  Uddannelsesforløbet for en 1-faglig uddannelse er fuldt ud beskrevet i uddannelsens studieordning, og kombineres således ikke med dele fra andre uddannelsers studieordninger (som det er tilfældet med udbudsformerne Sidefag og Tilvalgsfag).

  Type/udfaldsrum

  Bacheloruddannelse udbudt som 1-faglig, kandidatuddannelse udbudt som 1-faglig, professionsbacheloruddannelser udbudt som 1-faglig, erhvervskandidatuddannelse udbudt som 1-faglig, masteruddannelser udbudt som 1-faglig, diplomuddannelser udbudt som 1-faglig

  Eksempler

  Bacheloruddannelse i Medialogi (1-faglig), Bacheloruddannelse i Biologi (udbudt som 1-faglig) Kandidatuddannelse i Jura (1-faglig), Masteruddannelse i Udsatte børn og unge (1-faglig), Diplomingeniøruddannelse i Nanoteknologi (1-faglig), HD-uddannelsens 1. del (1-faglig)

  Centralfag

  Definition

  Et centralfag udgør hovedvægten af en uddannelse, er inden for den gymnasiale fagrække og skal leve op til de faglige mindstekrav.

  Forklaring

  Centralfag beskrives i en studieordning, og består af en samling af moduler.

  Centralfag kombineres med sidefag eller tilvalgsfag. Kombineres centralfaget med et sidefag, skal centralfaget leve op til de faglige mindstekrav, uanset hvilket sidefag det kombineres med. Kombinationen med sidefag giver undervisningskompetence i gymnasieskolen, men kombineres centralfag med tilvalgsfag, giver dette ikke undervisningskompetence i gymnasieskolen.

  Et centralfag er et fag fra den gymnasiale fagrække. Centralfaget udgør hovedvægten af en kombination af en bacheloruddannelse og en kandidatuddannelse, der samlet set giver undervisningskompetence i gymnasieskolen. Alt efter den valgte kombination af hhv. centralt fag og sidefag, ender den samlede tofagsuddannelse (bachelor- og kandidatuddannelse) på enten 300 ECTS, eller på 330 ECTS når der skal studietidsforlænges på sidefaget. Studietidsforlængelse tillægges sidefaget, såfremt dette ikke er inden for samme hovedområde som centralfaget.

  Faglige mindstekrav fastsættes i ’Retningslinjer for universitetsuddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser samt undervisning i gymnasiale fag i eux-forløb’. De faglige mindstekrav har til formål at sikre grundlaget for, at dimittender med en bachelor- og kandidatuddannelse, som er tilrettelagt med henblik på undervisning i gymnasieskolen, opnår faglig kompetence inden for den gymnasiale fagrække, uanset hvilket universitet uddannelserne er gennemført ved.

  Type/udfaldsrum

  Centralfag (og sidefag) indgående i både bachelor- og kandidatuddan-nelsen rettet mod undervisning i den gymnasiale fagrække

  Eksempler

  Uddannelse (både bachelor og kandidat) med centralfag i Biologi kombineret med sidefag i Idræt, uddannelse (både bachelor og kan-didat) med centralfag i Dansk kombineret med sidefag i Engelsk

  Sidefag

  Definition

  Et sidefag udgør en ikke-overvejende del af en to-faglige uddannelse og kombineres med et centralfag. Sidefaget er inden for den gymnasiale fagrække og skal leve op til de faglige mindstekrav.

  Forklaring

  Sidefag beskrives i en studieordning, og består af en samling af moduler.

  Et sidefag er et fag i den gymnasiale fagrække. Sidefaget udgør en ikke-overvejende del af en kombination af en bacheloruddannelse og en kandidatuddannelse, der samlet set giver undervisningskompetence i gymnasieskolen. I denne kombination skal sidefaget udgøre mindst 90 ECTS. Alt efter den valgte kombination af hhv. centralt fag og sidefag, ender den samlede tofags-uddannelse (bachelor- og kandidatuddannelse) på enten 300 ECTS, eller på 330 ECTS når der skal studietidsforlænges på sidefaget. Studietidsforlængelse tillægges sidefaget, såfremt dette ikke er inden for samme hovedområde som centralfaget.

  Et sidefag skal leve op til de faglige mindstekrav, uanset hvilket centralfag det kombineres med.

  Faglige mindstekrav fastsættes i ’Retningslinjer for universitetsuddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser samt undervisning i gymnasiale fag i eux-forløb’. De faglige mindstekrav har til formål at sikre grundlaget for, at dimittender med en bachelor- og kandidatuddannelse, som er tilrettelagt med henblik på undervisning i gymnasieskolen, har opnået faglig kompetence inden for den gymnasiale fagrække, uanset hvilket universitet uddannelserne er gennemført ved.

  Type/udfaldsrum

  Sidefag (og centralfag) indgående i både bachelor- og kandidatuddannelsen rettet mod undervisning i den gymnasiale fagrække

  Eksempler

  Uddannelse (både bachelor og kandidat) med centralfag i Biologi kombineret med sidefag i Idræt, uddannelse (både bachelor og kandidat) med centralfag i Dansk kombineret med sidefag i Engelsk

  Tilvalgsfag

  Definition

  Et tilvalgsfag udgør en ikke-overvejende del af en uddannelse og kombineres med et centralfag. Tilvalgsfag skal vælges inden for godkendte uddannelser og kan være inden for eller uden for centralfagets fagområde. Regler for tilvalg på de enkelte uddannelser fastsættes i studieordningen.

  Forklaring

  Tilvalgsfag beskrives i studieordningen for universitetets uddannel-ser, og består af en samling af moduler fra den pågældende uddannelse.

  Et tilvalgsfag udgør en del af en to-, eller fler-faglig uddannelse og læses sammen med minimum ét andet fag (centralfag). Der er ikke noget mindstekrav til antallet af ECTS-point, som tilvalgsfaget skal udgøre.

  Aalborg Universitet udbyder i øjeblikket kun tilvalgsfag, som kan kombineres med bacheloruddannelser (centralfag) inden for det humanistiske, det samfundsvidenskabelige eller det naturvidenskabelige hovedområde. Der udbydes ikke på nuværende tidspunkt tilvalgsfag, der kan kombineres med kandidatuddannelser.

  Type/udfaldsrum

  Tilvalgsfag som del af en bacheloruddannelse (centralfag), tilvalgsfag som del af en kandidatuddannelse (centralfag)

  Eksempler

  Bacheloruddannelse i Dansk (centralfag) kombineret med tilvalgsfag i Kommunikation og digitale medier (informationsvidenskab)

• +

  1.3.001 AAU-Specialisering

  Definition

  En specialisering er en fokusering af en uddannelse, som giver den studerende særlige kompetencer inden for en udvalgt del af uddannelsens fagområde, og giver ret til en titel, hvori specialiseringen indgår. En specialisering godkendes af dekanen.

  Forklaring

  Begrebet dækker de godkendte specialiseringer på Aalborg Universitet, som optræder i Uddannelsesbasen.

  Specialiseringen kan påbegyndes på et hvilket som helst semester af uddannelsen, hvilket fastsættes i studieordningen. En specialisering godkendes af dekanen, eller af prodekanen for uddannelse efter delegation fra dekanen.

  Type/udfaldsrum

  Bacheloruddannelse med specialisering, kandidatuddannelse med specialisering, masteruddannelse med specialisering, diplomuddannelse med specialisering

  Eksempler

  Bacheloruddannelsen i Energi med specialisering i dynamiske systemer, Bacheloruddannelsen i Kommunikation og digitale medier med specialisering i Kommunikation, Kandidatuddannelsen i Historie med specialisering i Kulturformidling, Masteruddannelsen i Læreprocesser med specialisering i Pædagogisk ledelse, Diplomuddannelsen HD 2. del med specialisering i Finansiel rådgivning

  Accepterede termer

  Specialisering

  Frarådede termer

  Retning, toning, linje, valgfag

  Dataejer

  Jesper Bjørn Gorm Poulsen, Sekretariat og Uddannelsesjura, Studieservice

  Autoritativ kilde

  Uddannelsesbasen

  Navn i autoritativ kilde

  Specialization

  Relationer

  En AAU-Uddannelsesversion kan have en eller flere AAU-Specialiseringer, som har indflydelse på AAU-Uddannelsesversionens AAU-Uddannelsesforløb.

  Attributter

  • Specialiseringens-ID
  • Uddannelses-gateway-ID
  • Specialiseringens navn (DK)
  • Specialiseringens navn (EN)
  • Godkendt titel (DK)
  • Godkendt titel (EN)
  • Udbudssted
  • Aktuel udbudsstatus
  • Optagelsestidspunkt
  • Hovedområde
  • Fakultet
  • UDD-kode
  • AUDD-kode
  • Udbydes til internationale studerende
  • Uddannelsesversions-ID

  Obs. der kan være attributter for masterdata-begrebet, der ikke har karakter af masterdata og som derfor ikke fremgår i denne oversigt.

  Godkendt

  Det Strategiske Digitaliseringsudvalg, 3. juli 2019

• +

  1.4.001 AAU-Uddannelsesforløb

  Definition

  Uddannelsesforløb beskriver rækkefølgen af semesterforløb, som en studerende skal igennem for at gennemføre en uddannelse. En uddannelse kan bestå af mere end et uddannelsesforløb, som er beskrevet i en studieordning.

  Forklaring

  En uddannelse sammensættes af ét eller flere uddannelsesforløb som tilsammen udgør en hel uddannelse.

  Type/udfaldsrum

  Samlet uddannelsesforløb for en hel uddannelse, delt uddannelsesforløb for en hel uddannelse, uddannelsesforløb for centralfag, uddannelsesforløb for sidefag, uddannelsesforløb for tilvalgsfag, uddannelsesforløb for specialisering

  Eksempler

  Bachelor i Byggeri og anlæg (1.-4. semester), Bachelor i Byggeri og anlæg med specialisering i Bygge- og anlægskonstruktion (5.-6. se-mester), Bachelor i Biologi (1.-6. semester)

  Accepterede termer

  Uddannelsesforløb

  Frarådede termer

  Uddannelsesplan

  Dataejer

  Jesper Bjørn Gorm Poulsen, Sekretariat og Uddannelsesjura, Studieservice

  Autoritativ kilde

  Studieordningsbasen

  Navn i autoritativ kilde

  StudyProgramme

  Relationer

  AAU-Uddannelsesforløb er beskrevet i en studieordning og kan underopdeles i AAU-semesterforløb. Der kan være mere end ét AAU-Uddannelsesforløb til en AAU-Uddannelsesversion

  Attributter

  • Uddannelsesforløb-ID
  • Uddannelses-gateway-ID
  • Navn på uddannelsesforløb
  • I brug

  Obs. der kan være attributter for masterdata-begrebet, der ikke har karakter af masterdata og som derfor ikke fremgår i denne oversigt.

  Godkendt

  Det Strategiske Digitaliseringsudvalg, 3. juli 2019

• +

  1.5.001 AAU-Semesterforløb

  Definition

  Et semesterforløb udgør en del af et uddannelsesforløb og er med til at strukturere studieordningens moduler og/eller modulgrupper. Semesterforløbet beskriver et konkret semester og de moduler og/eller modulgrupper, som indgår heri.

  Forklaring

  Et semesterforløb anvendes i en studieordning til strukturering af modulerne og/eller modulgrupper, således at der sker progression gennem uddannelsen. En uddannelses semesterforløb nummereres, startende med 1. semester. Et semesterforløb har et omfang angivet i ECTS-point.

  Type/udfaldsrum

  1. semesters forløb (specifikke moduler/modulgrupper), 2. semesters forløb (specifikke moduler/modulgrupper), 3. semesters forløb (specifikke moduler/modulgrupper), 4. semesters forløb (specifikke moduler/modulgrupper), 5. semesters forløb (specifikke moduler/modulgrupper), 6. semesters forløb (specifikke moduler/modulgrupper), 7. semesters forløb (specifikke moduler/modulgrupper)

  Eksempler

  Bacheloruddannelsen i Medicins 1. semester (indeholdende fire obligatoriske moduler), kandidatuddannelsen i Musiks 3. semester (indeholdende to obligatoriske moduler, samt en modulgruppe bestående af tre valgfagsmoduler)

  Accepterede termer

  Semesterforløb, semester

  Dataejer

  Jesper Bjørn Gorm Poulsen, Sekretariat og Uddannelsesjura, Studieservice

  Autoritativ kilde

  Studieordningsbasen

  Navn i autoritativ kilde

  SemesterProgramme

  Relationer

  Et AAU-Semesterforløb er en underopdeling af et AAU-Uddanelsesforløb og kan indeholde AAU-Modulgrupper, såvel som AAU-Moduler

  Attributter

  • Semesterforløbs-ID
  • Uddannelses-gateway-ID
  • Navn på semesterforløb
  • Navn på studieordning
  • Link til studieordning
  • Studienævn
  • Udbudssted
  • Specialisering
  • Obligatoriske moduler
  • Valgfrie moduler

  Obs. der kan være attributter for masterdata-begrebet, der ikke har karakter af masterdata og som derfor ikke fremgår i denne oversigt.

  Godkendt

  Det Strategiske Digitaliseringsudvalg, 3. juli 2019

• +

  1.6.001 AAU-Studieordning

  Definition

  En studieordning definerer en uddannelses faglige indhold, struktur og uddannelsesforløb. En studieordning beskriver en uddannelses juridiske grundlag, kompetenceprofil samt regler fastsat af Aalborg Universitet. En studieordning godkendes af dekanen.

  Forklaring

  En studieordning indeholder en beskrivelse af de elementer som en uddannelse består af. Herunder de enkelte fagelementers indhold og læringsmål, uddannelsesforløbet, samt eventuelle muligheder for kombination med andre uddannelser.

  Der er desuden fastsat bestemmelser for optagelse, samt nærmere regler, der gælder for uddannelsen, inden for bekendtgørelsens rammer. Studieordningen fungerer i praksis som en aftale mellem universitetet og den studerende om, hvad de hver især kan forvente af hinanden.

  En studieordning godkendes af dekanen, men kan også godkendes af prodekanen for uddannelse, efter delegation fra dekanen.

  Type/udfaldsrum

  Ordinær studieordning, overgangsstudieordning, dispensationsstudieordning

  Eksempler

  Studieordning for Bacheloruddannelsen i Dansk, Studieordning for Kandidatuddannelsen i Historie, Studieordning for Professionsbacheloruddannelsen Socialrådgiver

  Accepterede termer

  Studieordning

  Dataejer

  Jesper Bjørn Gorm Poulsen, Sekretariat og Uddannelsesjura, Studieservice

  Autoritativ kilde

  Studieordningsbasen

  Navn i autoritativ kilde

  Curriculum

  Relationer

  En AAU-Studieordning beskriver en AAU-Uddannelsesversion og indeholder AAU-Uddannelsesforløb

  Attributter

  • Studieordnings-ID
  • Uddannelses-gateway-ID
  • Titel (dansk)
  • Titel (engelsk)
  • Fakultet
  • Institut
  • Studienævn
  • Uddannelsesversions-ID
  • Adgangskrav
  • Eksamensbevisets kompetenceprofil
  • Uddannelsens kompetenceprofil
  • Ikrafttrædelse og overgangsregler
  • Uddannelsesforløb
  • Modulgrupper
  • Moduler
  • Status

  Obs. der kan være attributter for masterdata-begrebet, der ikke har karakter af masterdata og som derfor ikke fremgår i denne oversigt.

  Godkendt

  Det Strategiske Digitaliseringsudvalg, 3. juli 2019

• +

  1.7.001 AAU-Modulgruppe

  Definition

  En modulgruppe er en samling af moduler, som indgår i et uddannelsesforløb. Modulgrupper anvendes til strukturering af valgfag.

  Forklaring

  En modulgruppe er en samling af moduler, som oprettes i uddannelsens studieordning. Nærmere bestemmelser for de enkelte modulgrupper er fastsat i de respektive studieordninger.

  Type/udfaldsrum

  Gruppe af valgfagsmoduler, som den studerende vælger mellem

  Eksempler

  Modulgruppen ‘MAT4 valgfag’ (indeholder to moduler), modulgruppen ‘6th Semester Elective Courses Package’ (indeholder fem moduler)

  Accepterede termer

  Modulgruppe, valgfagsmodul

  Dataejer

  Jesper Bjørn Gorm Poulsen, Sekretariat og Uddannelsesjura, Studieservice

  Autoritativ kilde

  Studieordningsbasen

  Navn i autoritativ kilde

  ModuleGroup

  Relationer

  En AAU-Modulgruppe består af AAU-Moduler og indgår i et AAU-Semesterforløb

  Attributter

  • Modulgruppe-ID
  • Uddannelses-gateway-ID
  • Navn på modulgruppe
  • Beskrivelse af modulgruppe

  Obs. der kan være attributter for masterdata-begrebet, der ikke har karakter af masterdata og som derfor ikke fremgår i denne oversigt.

  Godkendt

  Det Strategiske Digitaliseringsudvalg, 3. juli 2019

• +

  1.8.001 AAU-Modul

  Definition

  Et modul er et fag, der består af et fagelement, eller flere enkelte, sammenlagte fagelementer, der har beskrevne læringsmål. Omfanget af modulet er angivet i ECTS-point, og afsluttes med en eller flere prøver.

  Forklaring

  Et modul er en læringsaktivitet, som f.eks. undervisning, projektarbejde eller praktik, som den studerende skal deltage i. For at gennemføre modulet, skal den studerende bestå den tilknyttede prøve. Modulerne udgør de undervisningsaktiviteter som den studerende skal gennemføre, for at opnå et antal ECTS-point.

  Type/udfaldsrum

  Fag, fagelement, afgangsprojekt, uddannelseselementer, modul, undervisningsaktivitet, projektmodul, kursusmodul, fagpakker, valgfag

  Eksempler

  Integration af produktions og værdikæde metoder, Læringsmetoder og eksperimentelle læringsrum, Kvantitativ metode og statistik, Nyere sociologiske teorier, Calculus

  Accepterede termer

  Modul

  Dataejer

  Jesper Bjørn Gorm Poulsen, Sekretariat og Uddannelsesjura, Studieservice

  Autoritativ kilde

  Modulbasen

  Navn i autoritativ kilde

  Module

  Relationer

  Et AAU-Modul indgår i et AAU-Semesterforløb eller i en AAU-Modulgruppe

  Attributter

  • Modulkode
  • Uddannelses-gateway-ID
  • Dansk titel
  • Engelsk titel
  • Fakultet
  • Institut
  • Studienævn
  • Undervisningssprog
  • ECTS-point
  • Type
  • Tompladsordning
  • Modulets indhold forløb og pædagogik
  • Læringsmål - Viden
  • Læringsmål - Færdigheder
  • Læringsmål - Kompetencer
  • Omfang og forventet arbejdsindsats
  • Undervisningens placering/sted

  Obs. der kan være attributter for masterdata-begrebet, der ikke har karakter af masterdata og som derfor ikke fremgår i denne oversigt.

  Godkendt

  Det Strategiske Digitaliseringsudvalg, 3. juli 2019

• +

  1.9.001 AAU-Prøve

  Definition

  En prøve afprøver den studerendes evne til at opfylde et moduls læringsmål. En prøve resulterer i en individuel bedømmelse.

  Forklaring

  Enhver prøve er tilknyttet et modul og har til formål individuelt at bedømme den studerendes faglige færdigheder og kompetencer.

  Masterdata-begrebet ’AAU-Prøve’ omfatter ikke studiestartsprøver og adgangsprøver.

  Type/udfaldsrum

  Prøve, eksamen, eksamensaktivitet, specialeforsvar, projekteksamen

  Eksempler

  Prøven ’Kinesisk sprogforståelse’, Prøven ’Webkommunikation i teori og praksis’

  Accepterede termer

  Prøve, eksamen, eksamensaktivitet, specialeforsvar, projekteksamen

  Frarådede termer

  Studiestartsprøve, adgangsprøver

  Dataejer

  Jesper Bjørn Gorm Poulsen, Sekretariat og Uddannelsesjura, Studieservice

  Autoritativ kilde

  Modulbasen

  Navn i autoritativ kilde

  Examination

  Relationer

  En AAU-Prøve er tilknyttet et AAU-Modul

  Attributter

  • Uddannelses-gateway-ID
  • Modulbase-ID
  • Prøve-ID
  • Prøvens navn
  • ECTS
  • Faget udprøves med
  • Prøveform
  • Bedømmelsesform
  • Censur
  • Modulet har fælles prøve med et andet modul
  • Info om prøven

  Obs. der kan være attributter for masterdata-begrebet, der ikke har karakter af masterdata og som derfor ikke fremgår i denne oversigt.

  Godkendt

  Det Strategiske Digitaliseringsudvalg, 3. juli 2019